Om Frimureri
Broderskab
Broderskaber kender vi, næsten fra de ældste tider, indenfor religiøse systemer. Munkeordener er f.eks. broderskaber, men også verdslige broderskaber kende vi. For eksempel Mestersangerne fra det 14. århundrede, et Broderskab med det formål at dyrke sang og poesi. Man startede som lærling og endte som mester.
Lauget
Men der var også et andet område, hvor Broderskaberne blomstrede op i middelalderen og under renæssancen. det var indenfor sammenslutninger af enten håndværkere eller handlende, de såkaldte laug. Laugene opstod i det 14. og 15. århundrede. Sådanne laug var en slags broderskaber af mænd, med det formål at værne om håndværket og handlen, og der var i disse laug en naturlig gradsinddeling i lærling, svend og mester. Der udvikledes efterhånden bestemte skikke og ceremonier og også ritualer ved optagelse til lærling, ved forfremmelse til svend og ved optagelse i mesterlauget.
Disse skikke, ceremonier og ritualer var forskellige indenfor de forskellige laug, men meget tyder på at de har været af en særlig smuk karakter indenfor et bestemt håndværk, nemlig stenhugger- og murerlauget, der opførte middelalderens skønne kirker og klostre, således som vi kender dem fra den europæiske kulturarv. Det var i og for sig ikke så underligt, ad disse laug stod i nøje kontakt med overleveringen. Det var de overleverede religiøse ideer, som stenhuggerne skulle bygge op i sten og jern, som hvælvinger, buer og tårne. Murerlaugenes særegne skikke, symboler og ritualer vakte interesse hos mange udenfor håndværkets kreds, og der opstod foreninger af mænd, som ved deres møde brugte stenhugger-skikke og stenhugger-ritualer. Sådanne foreninger er uomstødeligt historisk fastslået i det 16. århundrede. De bar navnet “Samfund af Frimurere” eller Frimurerselskaber.
Frimurerselskaberne bestod mest af bygningshåndværkere, men også af andre så som arkitekter, gejstlige videnskabsmænd, kunstnere osv. Det vides ikke med sikkerhed havd disse selskabers formål har været. Måske har det mest været af selskabelig eller kulturel art. I hvert tilfælde blev mødet altid holdt på en kro eller et gæstgiveri, og foreningen eller Logen, som man kaldte den, bar navn efter kroen.
Det lykkedes gennem stenhugger-laugene, at gennemføre en meget sikker bevarelse af esoterisk viden i bygningen af Europas store katedraler. De anonyme planlæggere lod gennem de specialiserede laug alle disse arkitektoniske mesterværker opføre, som gennem geometriens og matematikkens symbolske sprog formidler evigt gyldige sandheder. Mosaikvinduernes farverige udsmykning og ornamenteringens symbolske sprog gav dengang, såvel som nu, mennesker en tavs undervisning, som undertiden er blevet understøttet gennem de virkningsfulde ritualer.
Storlogen
I England i året 1717, i London, slog fire små Frimurerloger sig sammen og dannede en Storloge, og fastsatte et program for deres arbejde. Fra denne Storloge stammer næsten al historisk Frimureri. Fra Storlogen af 1717 har Frimureriet bredt sig over hele verden, men har i de forskellige lande undergået endog gennemgribende forandringer, som for det meste bunder i landets særegne kultur og det lokale Frimureris traditioner.
Det der var det vigtigste ved Storloge-dannelsen i 1717 var, at det for første gang blev fastslået i skriftlige statutter, hvad Frimurere skulle beskæftige sig med.
Yderlig Introduktion
Storlogen af Danmark har udgivet et hæfte, der giver en dybdegående introduktion til frimureriet. Hæftet kan læses her under eller rekvireres i trykt form fra storlogen.
